Velkommen til Supino

Velkommen Supino - en lille bjerglandsby, hvor tiden går langsomt, og det autentiske landsbyliv stadig leves hver dag. Her bor I i jeres eget historiske byhus med tre etager, originale terrazzo gulve og en balkon med udsigt så langt øjet rækker over Sacoo dalen. Ingen stress, ingen turistbusser – kun jer, den lokale rytme og alle Syditaliens oplevelser inden for rækkevidde. Uanset om dagen står på vandretur i bjergene, et glas vin på torvet eller hjemmelavet pasta i køkkenet, sætter I selv tempoet. Vi inviterer jer til at føle jer hjemme i Supino, på jeres egne præmisser.

Oplevelser nær Supino

Supino og omegn byder på et skatkammer af lokale oplevelser. Start dagen med en cappuccino på den lille piazza og planlæg, om I vil udforske historiske nabobyer som Anagni og Patrica med deres middelaldergader og romerske fortællinger, eller måske snøre vandrestøvlerne til en tur på Monte Gemmas bjergsti. Om aftenen lokker områdets trattoriaer med hjemmelavet pasta, lokale vine og en gæstfrihed, man kun finder uden for alfarvej. Her er ingen store turistattraktioner – til gengæld masser af ægte italiensk hverdagsliv.

Lokale Restauranter med Sjæl

Man bliver aldrig træt af at gå fra sted til sted, og nyde endnu et velsmagende måltid, tilberedt efter stedets egne traditionelle opskrifter. Sæt tempoet ned, og lad dig slentre gennem byernes smale gader, og hop ind på et sted du passerer.

Du kan blive overrasket over, at restauranten som du havde planlagt visit, pludselig er lukket. Det skyldes at nogle restauranter lukker midt på dagen kl. 13-16, og det er helt normalt.

Overnatning i Supino

Nyd ferien i jeres eget hus, hvor I selv sætter tempoet. Træd ind i det over 200 år historiske hus, som også har været byens tidligere præstebolig. Det ser du ved det lille kors, som stadig er intakt på husets gamle hoveddør.

De originale terrazzo fliser og marmor trappe er bevaret, og selv de gamle vinduer og døre er intakte. Husk at bøj hovedet, for nogle er dørene er lave efter gammel tid.

Huset er opgraderet med alle nyeste bekvemmeligheder. Med et topmoderne badeværelse med toilet og bad, samt helt nyt køkken og ikke mindst air condition på begge soveværelser, så er der gode rammer for et dejligt ophold.

Når I ankommer til Supino, skal I parkere nær kirken, Chiesa di San Pietro Apostolo, og herfra gå op af de historisk stejle gader, op til byens top, hvor huset ligger.

Smid bagagen og føl jer hjemme, med udsigt fra stuen ud over hele Sacco floddalen.